|
Garantibestemmelser.
Pianokompagniet yder 10 års garanti mod materiale- og fabrikationsfejl på klaverer og flygler.
For at opretholde garantien skal følgende forhold være opfyldt:
Instrumentet stemmes mindst én gang årligt af en pianotekninker fra Pianokompagniet eller en af Pianokompagniet godkendt fagmand. Alle reparationer udføres af Pianokompagniet. Instrumentet skal stå i en luftfugtighed på mellem 35 og 70 %.
Garantien dækker ikke misligeholdelse samt slid som følge af brug af instrumentet.
Almindelige råd om vedligeholdelse.
Instrumentet skal stå i et så stabilt indeklima som muligt. Jo mindre udsving i luftfugtighed og temeratur jo bedre. Instrumentet bør ikke stå i direkte sollys, nær ved varmekilde eller i træk. Hvis ugunstig placering ikke kan undgåes, kan der med fordel installeres et klimaanlæg i instrumentet.
Instrumentet bør stemmes mindst én gang om året. (Hvis der er nye strenge, mindst 2 gange årligt de første 4 år)
Instrumentet bør mindst én gang årligt efterses af en pianotekniker med henblik på den løbende vedligeholdelse: Rengøring af instrumentet Regulering af mekanik og tangenter Efterintonation
I denne forbindelse anbefales det, at der indgåes en serviceaftale med Pianokompagniet.
For at opretholde instrumentets klanglige egenskaber bør mekanikken, når hammerhovederne bliver slidte, gennemgå en servicereparation: Fornyet forintonation og formgivning af hammerhoveder Sammenspænding og smøring af mekanik Komplet regulering af mekanik og tangenter Stemning og slutintonation
Brug udelukkende faguddannede pianostemmere og -teknikere.
|